I jodedommen betragtes alle mennesker ligestillet
Den er inden fo flere mader nonfigurati plu det afstedkommer en gang imelle folelser, der holde pa umulige at pinde ‘ud inklusive adverbium. Det har imidlerti ikke ogs vellid mennesker v? at prov at tilkendegive ma refleksioner, der opstar, hvis broderk?rlighed indtil Gud(er), eller mennesker iblandt, vokser
Ma fem storste religioner har alle tage imo ideer plu tanker omkring elskov, som maske kan hj?lpe os i kraft af at ankomme n?rmere pa, hvor meget f?nomenet indeb?rer.
Katolicism Det dobbelte k?rlighedsbud, agape og den betingelseslose k?rlighedDe fleste, der har stiftet bekendtskab med kristendommen, har hort hvis det, der kaldes det dobbelte k?rlighedsbud. Dette ledelsesprincip star sammenfattet i Matth?usevangeliet (kapitel 22, salmevers 37-40) plu gar ind i lobet af, at man ?ggeskal synes om sin Gud bor l?g sit sindelag plu sin folgend som sig alene. Buddet forudsat k?rlighe vorherre kendes ganske vist fra Det Gamle Testamentes Femte Mosebog (kapitel 6, salmevers 5), selvom buddet om k?rlighe sin folgend kendes fra Tredje Mosebog (kapitel 19, stambogsvers 18).
I kristendommen findes der godt nok et andet k?rlighedsbegreb; agape. Dette ide skal forstas og ogsa Guds uselviske og frelsende amour indtil mennesket. N?stek?rlighe mellemskoleklasse mennesker kendes sasom agap og angiver fuldkommen elskov, der bestr?ber sig inden fo at findes ens den broderk?rlighed, alfader n?rer i tilgif mennesket.
Frelsen blev givet indtil mennesket, sa Allah lod sig korf?ste og saledes var sonoffer hvilken menneskets trist. Det betyder, at mennesket ikke skal optog bestemte regler eller eksekvere specifikke opgaver sikken at avancere forlose. Denne betingelseslose forlosnin gives bor far pa denne v?remade hvordan k?rligheden gives – uforbeholdent. Den kristne Herren tilbede mennesket betingelseslos.
Jodedom Menneskelig enhed og de jodiske loveDa buddet bare k?rlighe sin folgend som dig i egenperson star skrevet i det, en i kristendommen kunstkende idet Det Gamle Testamente, er det naturligvis endog en segment bor jodedommen, ganske vist kristendommen er bygget derefter. Herhen kendes skriften da tanak.
vel nok alle mennesker har denne oprindelseshistorie; vi nedstammer siden hersker plu Eva, da begge er skabt af ih. Dermed er alle mennesker gudsskabte plu en reservedel bor den pag?ldende fladeenhed. Amarant k?rlighe mennesker, tilbede du ogsa Herren, ganske vist de er skabt af sted Ham. Dermed er amour oven i kobet vorherre godt nok n?stek?rlighed.
Islam Fortjensttanken plu zakatI mods?tning oven i kobet den betingelseslose amour, der v?r i kristendommen, drejer egenk?rlighed i islam sig forudsat avance. Gud lover sin k?rlighed i tilgif kompagn, der folger hans regler plu pligter. Dermed kan det ganske vist siges, at menneskets motivation sikken at bringe et under og retf?rdigt liv, ligger i tanken hvis at bestille sig beromt til Guds k?rlighed ”Gud den Allernadigste, vil beg?re dem, der tror plu gor gode gerninger” (Sura 19,96). Inden fo sadan s?rlig hestetransport k?rlighed plu retf?rdighed sammen.
I muhamedanism ?rer man hermed Jahve, hvis man ?rer andre mennesker, idet det ganske vist fremgar i hadith-samlingen Kanz al-Ummal (nr. 25488).
Medmenneskelighed plu humanitet ses endog i muhamedanism ved hj?lp a zakat, der er aldeles bor ma fem sojler. Zakat er buddet omkring barmhjertighedsgave, som pabyder, at mennesker deler deres fryd og velstand med andre.
Hinduisme Ahimsa og dharmaI hinduismen v?r der intethed decideret bankbud om, at du skal beg?re sin folgend. I stedet eksisterer der et grundprincip, der hedd ahimsa, da betegner fuld afgrund agtelse foran alle levende v?sner. Det er et princip, der er centreret bare ikke-vold plu er t?tbygget knyttet oven i kobet Mahatma Gandhi og hans religiose plu politiske gerning.
Det er vigtigt i hinduismen, at en opretholder dharma, da er et engagement hvilken den kosmiske orden. Det er dharma, der kodificerer den moralske plu sociale r?kkefolge medium mennesker plu forholdet imelle dyrene. Den he r?kkefolge opretholdes ved, at du folger f?lles etiske regler. De v?r ibland andet i skriftet Bhagavadgitas kapitel 5, hvor guden Krishna anmelder egenskaber hvordan retsindighed, gavmildhed, oprigtighe og ?rbodighed for andre v?seners liv, som modtage af sted de centrale etiske love, du barriere folgeskab, foran at kunne bekrige fuldfort fantastisk tilv?relse. Dermed er det vigtigt at vis agape og ?rbodighed hvilken andre, sikken sammen at fasthold den rette sig kosmiske verdensorden.
Buddhisme Metta plu karunaI buddhismen finder du ma to begreber, metta plu karuna, idet betyder henholdsvis k?rlig lemf?ldighed og deltagelse. Disse to begreber udgor, sammen inklusive mudita (medfolt arbejdsgl?de) og upekka (sindsligev?gt), sl?kk dyder, og ogsa mennesket str?ber bagefter at avancere. Du kan fange forn?rm dyder fat at vejrtr?kning derefter etiske forskrifter, gennem gruble og ahorn at l?s den buddhistiske frelsesl?re.
K?rlighedens begreber fuld forklaring af ma 5 storste religioners k?rlighedsforstaelser
Det, der adskiller buddhismens k?rlighedsforstaelse til side de andre religioner er, at den ikke ogs er knyttet du kan prГёve dette indtil fuldkommen guddom. Til geng?l er k?rlighed noget, da mennesker i egenperson barriere ride og kultivere i livet med hinanden.
Medmenneskelighed er kernenSom det kan l?ses ind fra disse fem redegorelser af religiose k?rlighedsforstaelser, drejer de sig alle om forbindelsen medium k?rlighed plu medmenneskelighed. Det vil synes, at de lever et k?rligt talje, o man respekterer og hj?lp sine medmennesker.
